mandag den 28. juli 2014

Ringe i vandet

Da vi var i Sverige var vi en af dagene ude at ro på "vores" lille sø. Jeg havde taget kameraet med, da jeg synes man får sådan nogle gode billeder i naturen. Jeg fik taget mange virkelig gode billeder den dag. En virkelig hyggelig tur.


 Bedst som vi/ min mand roede opdagede jg de smukkeste mønstre i vandet og kunne pludselig se hvor japanerne har fået deres smukke mønstre fra.






Åkanden fik vi fældet under roturen og så fik jeg den indfanget, sikken en skønhed. Selv ved det grimme blå reb.

Sverigesbilleder

Denne sidste uge i ferien har vi tilbragt i dejlige Sverige. Ikke så mange ord, bare billeder.











søndag den 27. juli 2014

Ferie i Otto's hus

 Lige som sidste år, har vi i år tilbragt en dejlige uge i Otto's hus. Otto var Lenes far og huset har været i familien altid. Lene har overtaget huset nu og lejer det altså ud.Lene har butikken Livstilsbohemen og det var gennem dennes webshop at jeg fandt huset. Der er SÅ dejligt i Otto's hus og man får hurtig en hjemlig følelse, hvilket jeg synes er meget vigtigt for at lade feriefølelsen få overtaget. I år drog vi afsted dagen efter at jeg havde fået ferie, så her var det særlig vigtigt at man hurtigt kunne finde den rette ferie ånd.



 For os har det været særlig godt at tilgængeligheden til huset er super let, også uden bil, som vi ikke er de heldige ejere af. Det er ikke særlig enkelt ikke at have bil når man gerne vil holde ferie på egen hånd.

Huset ligger ved Stillinge strand, hvor også Brinja har sin nye iskiosk sammen med sin kæreste. Det blev til mange besøg. Brinja, jeg blev simpelthen for genert til at få hilst på. Det er nogen gange en lidt mærkelig situation med det hersens blog-bekendskab, hvor man kender hinanden og så alligevel ikke. Kender I det?


I løbet af ugen gik jeg igang med ovenstående cardigan. Jeg har længe villet have en kortærmet en af slagsen, men har ikke kunnet finde en pæn en, så nu laver jeg den selv. Satser kraftigt på at blive færdig med denne. Er slem til at gå igang med nye striktøj, men får dem ofte ikke strikket færdige. Tsk tsk.

lørdag den 26. juli 2014

Tryk på op til ferien

 Lige før min sommerferie startede var jeg på det mest fantastiske sommerkursus i broderi og tryk på Emilielunden på Møn. Underviserne var ingen andre end Mette og Karen Marie hvis kreative syslerjeg længe har beundret. Så I kan nok regne ud, at jeg var meget glad for at deltage på et kursus med begge.
Stemningen under tryk-delen var hektiskt skøn, mens broderi-delen rummede dejlig fordybelse og ro. Fantastisk kombination. Jeg er selv mere end tilfreds med mit udbytte af kurset og kan på det varmeste anbefale jer at melde jer, næste gang muligheden gentager sig.

Mine børn fik lækre toppe med unikke tryk og de er lykkelige for dem. Der er nye yndlingstoppe, som allerede er brugt meget.
Jeg var helt overvældet da jeg opdagede hvor meget jeg havde fået lavet da kurset var omme. Der er basis for mange gode timers brodering.

Jeg har kastet mig ud i at brodere på min natsværmer som er trykt på en lækker jersey, som jeg planlægger at sy til en t-shirt.


Jeg har blandt andet brugt garn fra G-uld.dk og DMC (farverne er ikke fanget så godt på uldet, som er tæske lækkert)

Elsker min organiser fra Karen Maries shop.
Tak Karen Marie og Mette for nogle skønne dage og da også tak til med kursisterne, som også var en farverig skare af kreative sjæle. Dagene bragte mig minder om min tid på Testrup højskole for 20 år siden.


mandag den 21. april 2014

Japanske bøger til salg

Jeg har besluttet at sælge nogle af mine japanske mønsterbøger. Mest i den erkendelse at jeg ikke får brugt dem og så også fordi mine døtre nu er så store at de ikke passer de størrelser, som er i bøgerne.

Hver bog sælges for 90 kr + porto
Det smarteste vil være hvis du kan betale med mobilepay, det er hurtigt og nemt.

Bøgerne er på japansk, men med så fine tegninger at man nemt kan forstå det alligevel.

1. solgt

                                                                               2. solgt

3.

4. solgt

5. solgt

6.

Har du lyst til at købe en af bøgerne så smid en kommentar og fortæl hvilken én du vil købe og din mailadresse, så sender jeg dig en ny mail med mit telefonnummer, som du kan bruge til at indbetale via mobilepay. (Hvis ikke du bruger mobilepay kan du bare overføre pengene...kan dog virkelig godt anbefale mobilepay, som jeg bare synes er SÅ smart).

Det er muligt der kommer flere bøger til salg senere, hvis det ellers har interesse?

søndag den 20. april 2014

Forår så det kribler

Mine døtre og jeg har været på endnu en omgang byvandring/ museumsbesøg. Vi måtte lige forbi Nationalmuseet igen og denne gang var vi der tidligt, så vi havde en god del af museet for os selv. Denne gang sparer jeg jer for de nuttede billeder...hold op, hvor er det sjovt. Sådan en kunne vi godt tænke os på mere permanent basis i DK.

Vi har spist is i solen og på vej hjem slog vi et smut forbi Botanisk have. Det er ikke bare naturen som er sprunget ud i foråret. Det er københavnerne i den grad også. Det er skøøønt.

 Det smukke drivhus er jo en sand drøm. Et palads.

Jeg kunne i dy mig fra at tage lidt billeder af nogle forårsbebudere.




Rigtig glad påske til jer alle



torsdag den 17. april 2014

Kreativitet

At jeg har haft travlt på det sidste kan ses på valget af kreativiteter. Det er de hurtigere af slagsen, som har fundet vej til mig og mit spisebord. 
I sidste uge fik jeg nogle skønne stempler med posten, som jeg har bestilt på Etsy. Dem har jeg hygget mig gevaldigt med de sidste par dage.


 Jeg er ret vild med Ashleys streg og har været det længe. For nogle år siden købte jeg et fint print af hendes, som jeg dog ikke har fået op at hænge endnu. Det må der snart ændres på.
 Koen fandt jeg i en gammel bog som hedder "Bondegårdsdyr i farver". Jeg skulle lige tage tilløb inden jeg klippede i den gamle bog, men er glad for at jeg kastede mig ud i det. Bogen er fuld af fine tegninger af dyr, som jeg vil bruge til collager.

Søhesten er et glansbillede, som jeg synes kunne gøre sig fint som ballon.
I næste uge skal jeg med på Pernilles og Christines salon, hvor temaet denne gang er artjournale. Jeg har været nødsaget til at melde fra de andre saloner, men satser på at det lykkes denne gang. Glæder mig :-)

Japansk photokunst - Pigen og parasollen

 Det er ved at være længe siden jeg har været her forbi.  Jeg havde ikke regnet med at der skulle gå så lang tid, men virkeligheden har krævet min opmærksomhed og overskuddet har ikke været der til at blogge.

Nu er det imidlertid blevet forår og jeg har ferie, som nydes i fulde drag. Idag har mine døtre og jeg været på Nationalmuseet, hvor der lige nu er en sær-udstilling om Japansk fotokunst. Udstillingen hedder "Pigen og parasollen" og er virkelig en skøn lille udstilling.

 Jeg har altid været meget fascineret af den japanske historie og kultur og er vildt betaget af de smukke billeder. Mine døtre synes også at udstillingen var spændende, især da vi til sidst fandt en photobooth hvor man kunne tage nuttede billeder af sig selv.

Udstillingen varer til 28. April, så man skal ikke vente længe med at komme afsted.