lørdag den 25. september 2010

Hamamelis

Det går langsomt fremad, men jeg strikker da. Hamamelis er en rimelig enkel strikopskrift, så det er ikke derfor at det ikke går så hurtigt. Jeg er bare ikke den hurtigste strikker og slet ikke når jeg er træt og det er jeg om aften. Især i øjeblikket. Jeg har været på kursus i sidste uge og været frygtelig træt om aften. Sådan er det, men nu er jeg ihvertfald igang og jeg kan varmt anbefale at strikke dette dejlige stykke striktøj:-)

søndag den 19. september 2010

Efterår...

Så skal jeg ellers lige love for at efteråret har meldt sig. På flere måder. Kulden har meldt sig og jeg ser virkelig frem til at der tændes for varmen her i huset. Efter sommerferien har vi ligget vandret i luften og har ikke haft mange timer til andet end hverdags-forlystelser. Jeg har et hav af kurser jeg går til og det skal jeg bestemt ikke klage over. Jeg kan bare konstatere at det koster lidt på energibalancen.

Hver wekend har været booket med polterabends og bryllupper. Dejlige fester, som vi har nydt.
Denne weekend har vi ikke haft ret mange planer, så jeg har fået syet mit tæppe færdigt.




Jeg sad til sent i nat og syede kanten på tæppet. Jeg har brugt Heather Bailey's virkelig gode tutorial Quiltbinding Den kan jeg kun anbefale. Den er enkel og let.


I dag skal vi på familievisit hos min bror. Min niece fylder 5 år og det skal fejres. Jeg har syet et lille bælte til hende, som en slags tillægs gave. Håber at det passer. Det er blevet ret fint synes jeg. Tror at der skal sys nogle flere af dem til mig selv og mine egne to guldklumper. Og så skal jeg også have fundet ud af hvad jeg skal sy af stoffet med Tornerose (det på billedet). Jeg er vild med Heather Ross' streg og hendes stoffer er bare så skønne og de kvaliteter hun vælger er helt i top.


Jeg er så småt begyndt at strikke på mine efterårs-striktøjer. Det kommer der mereom senere.