mandag den 28. juli 2014

Ringe i vandet

Da vi var i Sverige var vi en af dagene ude at ro på "vores" lille sø. Jeg havde taget kameraet med, da jeg synes man får sådan nogle gode billeder i naturen. Jeg fik taget mange virkelig gode billeder den dag. En virkelig hyggelig tur.


 Bedst som vi/ min mand roede opdagede jg de smukkeste mønstre i vandet og kunne pludselig se hvor japanerne har fået deres smukke mønstre fra.






Åkanden fik vi fældet under roturen og så fik jeg den indfanget, sikken en skønhed. Selv ved det grimme blå reb.

Sverigesbilleder

Denne sidste uge i ferien har vi tilbragt i dejlige Sverige. Ikke så mange ord, bare billeder.











søndag den 27. juli 2014

Ferie i Otto's hus

 Lige som sidste år, har vi i år tilbragt en dejlige uge i Otto's hus. Otto var Lenes far og huset har været i familien altid. Lene har overtaget huset nu og lejer det altså ud.Lene har butikken Livstilsbohemen og det var gennem dennes webshop at jeg fandt huset. Der er SÅ dejligt i Otto's hus og man får hurtig en hjemlig følelse, hvilket jeg synes er meget vigtigt for at lade feriefølelsen få overtaget. I år drog vi afsted dagen efter at jeg havde fået ferie, så her var det særlig vigtigt at man hurtigt kunne finde den rette ferie ånd.



 For os har det været særlig godt at tilgængeligheden til huset er super let, også uden bil, som vi ikke er de heldige ejere af. Det er ikke særlig enkelt ikke at have bil når man gerne vil holde ferie på egen hånd.

Huset ligger ved Stillinge strand, hvor også Brinja har sin nye iskiosk sammen med sin kæreste. Det blev til mange besøg. Brinja, jeg blev simpelthen for genert til at få hilst på. Det er nogen gange en lidt mærkelig situation med det hersens blog-bekendskab, hvor man kender hinanden og så alligevel ikke. Kender I det?


I løbet af ugen gik jeg igang med ovenstående cardigan. Jeg har længe villet have en kortærmet en af slagsen, men har ikke kunnet finde en pæn en, så nu laver jeg den selv. Satser kraftigt på at blive færdig med denne. Er slem til at gå igang med nye striktøj, men får dem ofte ikke strikket færdige. Tsk tsk.

lørdag den 26. juli 2014

Tryk på op til ferien

 Lige før min sommerferie startede var jeg på det mest fantastiske sommerkursus i broderi og tryk på Emilielunden på Møn. Underviserne var ingen andre end Mette og Karen Marie hvis kreative syslerjeg længe har beundret. Så I kan nok regne ud, at jeg var meget glad for at deltage på et kursus med begge.
Stemningen under tryk-delen var hektiskt skøn, mens broderi-delen rummede dejlig fordybelse og ro. Fantastisk kombination. Jeg er selv mere end tilfreds med mit udbytte af kurset og kan på det varmeste anbefale jer at melde jer, næste gang muligheden gentager sig.

Mine børn fik lækre toppe med unikke tryk og de er lykkelige for dem. Der er nye yndlingstoppe, som allerede er brugt meget.
Jeg var helt overvældet da jeg opdagede hvor meget jeg havde fået lavet da kurset var omme. Der er basis for mange gode timers brodering.

Jeg har kastet mig ud i at brodere på min natsværmer som er trykt på en lækker jersey, som jeg planlægger at sy til en t-shirt.


Jeg har blandt andet brugt garn fra G-uld.dk og DMC (farverne er ikke fanget så godt på uldet, som er tæske lækkert)

Elsker min organiser fra Karen Maries shop.
Tak Karen Marie og Mette for nogle skønne dage og da også tak til med kursisterne, som også var en farverig skare af kreative sjæle. Dagene bragte mig minder om min tid på Testrup højskole for 20 år siden.