tirsdag den 22. november 2011

Jeg har helt glemt...

...at vise jer tre nederdele, som jeg har syet til mig selv og mine to spilopper (kan man ikke godt tillade sig at kalde dem det, selvom de er 9 år?) Bemærk lige peacetegnet, som sammen med kaninører, er de evige tegn på næsten alle billeder for tiden :-)
 Nederdelene er efter vejledning i Ulla Welinders bog "Sy og strik børnetøj 4-10 år". Det er bare en fantastisk bog, som mine døtre desværre snart vokser fra. Stoffet er fra stof2000 og Liberty.
Jeg synes i den grad at jeg ligner en trafik-betjent, der er ved at lede flokken over vejen. Eller også er det en luftguitar ala softstyle. Hvad sker der lige med den hånd...

Mønsteret til min nederdel er Simplicity 2226. Det er som amerikanske symønstre er flest -fyldt med tonsvis af tekst. Jeg kan næsten miste modet bare jeg ser mængden er instrukser. Denne gang kastede jeg mig ud i det alligevel og det har jeg ikke fortrudt. Den er skøn at have på.
Jeg må tilstå, at jeg har været totalt copycat her. Både hvad gælder mønster og stof. Stoffet er Jay McCarrolls 'Habitat'.
Hvis du ikke kender Karyns blog, skulle du tage at give den et besøg. Hun laver de skønneste ting.

Nu vil jeg se frem til weekenden, som byder på en sydag med min skønne svigerinde. Vi skulle have mødtes i lørdags, men der kom et par forkølede hase i vejen.

mandag den 14. november 2011

Bløde bobler

Så er anden hue strikket færdig. Opskrift og garn er købt hos Dorthe i Garn-iture, som altså er min favorit stof og garn butik. Den er hyggelig og rar og jeg kan altså ikke gå derind uden at blive meget inspireret. Huen er strikket i tykt Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Jeg brugte lidt over et nøgle garn til en størrelse s.

søndag den 13. november 2011

En dejlig eftermiddag

I går var jeg til blogtræf, mit første af slagsen. Det var bare SÅ hyggeligt og sjovt at møde andre bloggere. Der var en del med som jeg ikke kendte (heller ikke som bloggere) og så var der nogle som jeg kendte. Sjovt at få ansigter på.

Der var Pia, Rikke og Kate, som havde fået strikket en rigtig hyggelig lørdag eftermiddag sammen. Der var alt hvad hjertet kan begære.
Der var masser af gode sager, som Rie Elise Larsen, Modestoffer, Fruit and the city og Tiger bidrog til en herlig eftermiddag med masser af forkælelse.

Med garnet fra Modestoffer er der også en fin opskrift på et hæklet tørklæde, men jeg overvejer at hækle en pude istedet. Der er en opskrift på sådan en i Karen Marie's, Stine's og Rachel's bog "Homemade". Garnet har de smukkeste klare farver og jeg synes de vil gøre sig godt i min sofa. Nu må vi se om det ender sådan. Projekter er jo ikke nogen mangelvare her i huset.

Tak for en hyggelig dag til alle jer som var med (ved ikke om I læser med her???) og tak de tre som havde arrangeret det hele :-)

søndag den 6. november 2011

Åh, hvor jeg dog bare elsker internettet...

Sent i går aftes startede jeg med at strikke en hue til min datter. Huen er Rachel Søgaards Signe. Jeg strikkede og strikkede og kastede mig ud i at strikke boblerne, men det fungerede bare ikke. Det så helt skørt ud og maskerne på pinden blev færre og det er i hvertfald ikke meningen. Når jeg står overfor den slags bøvl og klokken er tæt på over midnat, så bliver jeg lidt stram i grimassen. Så er det jo så fantastisk at man kan søge hjælp hos tante Internet. Lykken er at jeg huskede at det er en mulighed, før jeg nåede at blive rigtig ærgelig. På to sekunder fattede jeg hvad der gik galt og jeg fik strikket en række fine bomber og kunne desuden gå glad i seng. Hvor er det bare fantastisk smart at
man kan finde små Youtube- bidder, med strikke hjælp. I love it.

Nu sidder jeg og nyder den lidt grå morgen/ formiddag (lykken er at børnene er blevet så store at de selv kan stå op, når de vågner og klokken 9.30 ikke længere er formiddag for mig, men kan kaldes morgen igen) Dagen skal nydes i fulde drag og så vil jeg glæde mig til næste weekend, hvor jeg skal til mit første blog-træf....