lørdag den 29. oktober 2011

Tiden løber...og i dag løb jeg med...

Jeg har løbet 5 km i dag. Det er ved at være længe siden sidst. D.v.s i sidste uge var jeg også afsted men det var i min ferie og vi var i dejlige Sverige. Dér har jeg slet ikke svært ved at komme afsted. Det har jeg til tider når det ikke er ferietid og vi er hjemme (jeg cykler omkring 150 km om ugen og har lidt svært ved at finde "tid" til meget andet), men idag lykkedes det mig at komme afsted. Måske fordi jeg havde mit nye ur på, så jeg hele tiden kunne se min løbe-mellem-tid :-) Er det ikke fint? Jeg er så glad for det. Har længe ønsket mig et ur, men har ikke kunnet finde det rigtige. Lige pludselig så jeg det på Pinterest og måtte bare eje det.

I nat skal det allerede stilles på igen. Det eneste gode ved det, er at weekenden er en time længere...

lørdag den 8. oktober 2011

Efterårssysler

 Kastanie-dyrene er jo klassiske, men har alligevel fået et tvist synes jeg. Er vild med deres hår og øjne :-) De er fremstillet i klubtid og mine unger synes jeg skulle have dem. Tak, siger jeg. Elsker når de kommer hjem med deres kreative ting.

 Huen har jeg strikket til min mand i det lækreste bløde alpakka fra Sandnesgarn. opskriften har jeg fundet her. Den var hurtig og hyggelig at strikke, så måske han skal have en til. Man kan vel dårligt få for mange.
 Sidste nye smykke kreation. Er de ikke skønne de ugler? Jeg er gået i gang med at læse Harry Potter (har aldrig fået dem læst og er nu begyndt at føle mig lidt uden for, når familien snakker om dette fantastisk eventyr...så nu læser jeg også) kommer til at tænke på bogen når jeg ser de ørenringe.
Tog lige et billede af min krea-skuffe. Den kigger jeg i, når jeg trænger til at få et skub i den kreative retning.
God wekend, måske der er mere tid til at være kreativ?