søndag den 3. juni 2012

Maj-Juni

Hold nu op, hvor går tiden hurtigt. Maj er fløjet afsted. Jeg har lagt et år til min alder og nærmer mig med haste skridt et skarpt hjørne...det går lidt for hurtigt lige nu synes jeg. Nå, pyt der er et helt år til.

Jeg læser kogebøger, for nu kommer sommeren med sine skønne skønne muligheder. og jeg forsøger at finde min iver for madlavningen igen. Sådan har jeg det hvert år ved denne tid. Årstiden gør det heldigvis ikke svært. Katrine Klinken står på hitlisten og hendes spritnye kogebog "Måltider" er utroligt lækker...lånt på biblioteket, men klart på ønskelisten. Jeg kender Katrine Klinkens opskrifter tilbage fra da mine døtre var helt små og vi fik måltidskasse fra Aarstiderne. Det var lutter gode lækre og enkle opskrifter.
I mange år har jeg haft for vane at slå alt hvad der var grønt ihjel, så snart det kom over dørtærsklen. Sådan er det ikke længere. Jeg bilder mig ind at jeg er ved at få grønne fingrer (og bedre bolig at huse planter i).

Uret var jeg SÅ utrolig heldig at vinde hos Rakel - jeg synes det passer som var det skabt til lejligheden. Er bare så glad for det.

Kjolen er jeg oppe at slås med. Suk. Den driller. Mønsteret er fra Citronille. Det fejler såmænd ikke noget. Det er bare mig som er temmelig perfektionistisk og vil have det perfekt syet sammen. Nu er den lagt lidt på køl og så om lidt kommer den frem igen. Den er alligevel for kold pt. Jeg synes ikke det er svært at gennemskue mønsteret selvom det er på fransk, så har man mod på det er det bare at komme igang. Jeg skal nok komme mere ind på min udfordring senere...når vi er blevet gode venner igen.
:-) Imorgen kalder arbejdet...men kun for mandag. Tirsdag har jeg sørme fri igen. SKØNT.

10 kommentarer:

  1. Åååh jeg elsker også at lave mad, men jeg syntes det kan være lidt svært til hverdag at nå og kaste sig ud i det helt store.
    Så en hurtig melonsalat med kylling er guf:)
    Glæder mig til at se kjolen, når den er helt færdig, den ser fin ud.
    Go' fridag i morgen.

    SvarSlet
  2. Jeg er også glad for Katrine Klinkens opskrifter, jeg har hendes lagkagebog og er glad for den. Jeg kiggede lige på Citronilles hjemmeside. Sikke mange finde mønstre - ærgeligt at jeg ikke kan fransk!

    Kh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg heller ikke Gitte. Ikke det mindste- det er gået i glemmebogen. Jeg googler bare der hvor jeg synes det er for svært. Måske man skulle forsøge at lave en ordbog? Ikke at jeg vil stå inde for det alene, men med fælles hjælp, måske?

      Slet
    2. Det er en god idé - både det med google og med en ordbog. Jeg skal til Paris i sommerferien og vil se jeg kan finde nogle lækre symagasiner eller sybøger som kan bruges som inspiration. Synes jeg har set en del fine franske snitmønstre.

      Slet
    3. Uhm, Paris.
      Citronille sælger også bøger, som ser så fine ud :-)Kender ikke andre, men der er sikkert flere andre gode sager.

      Slet
  3. Det er bare meget dejligere at lave mad om sommeren og især om sensommere og efteråret når der er masser af friske lækre råvarer. Det kan godt blive trist om vinteren og i det tidlige forår synes jeg.

    Detsværre kan jeg ikke sy noget som helst hverken når instruktionerne er på fransk eller dansk.

    SvarSlet
  4. Ahj, jeg har misset en post! Du må tilmelde dig Bloglovin, hvor jeg får daglig mail op opdateringer. Uha, jeg savner dig, når jeg ser billederne.... Tak for kogebogstipset!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det ikke en selv som skal tilmelde bloggen til bloglovin? Altså den som gerne vil følge bloggen. Kan ikke blive klog på, hvordan man ellers skal gøre det?
      :-)

      Slet
  5. jeg vandt også et ur hos rakel, men mit er ikke kommet op endnu. tak for reminderen :)

    SvarSlet
  6. Det er bare med at få det op Marolle. Jeg er SÅ glad for mit - kigger på det hver dag...he-he ;-)

    SvarSlet