Et par dage i Sverige skulle vi også lige nå. Det er næsten ikke rigtig sommer uden. Det var så dejligt. Sommeren har i sandhed været fantastisk. Vi badede i en sø i nærheden af sommerhuset. Med udsigt til de smukke røde svenske huse følte jeg mig hensat til en Astrid Lindgrensk "du-og-jeg-Emil"-lykke.
Jeg elsker at plukke hindbær i skoven og jeg skal love for at der var masser at tage af. Blomster var der også rigeligt af selvom alt var meget meget tørt.
Lidt skovjordbær fandt jeg også på en gåtur med min datter. Der er ikke noget bedre end solvarmede bær. Uhm. Jeg har taget ekstremt mange billeder i år. Øver mig på at bruge mit nye objektiv.
På mandag starter hverdagen igen for mig, men da mand og børn først starter om 14 dage, bliver det en blid start. Ih, hvor kunne jeg godt bruge 3 uger mere, men sådan er det vel altid. Håber at I har haft en fantastisk sommer. Den er jo så langt fra slut endnu, så jeg vil forsøge at få så meget ud af den som muligt.
Sikken nogle dejlige billeder. Sverige hiver mig altid tilbage i Emils verden de store søer, de røde huse og de kæmpe skove.
SvarSletKh Pia
Ja, der er bare så dejligt Pia.
SletLigner en svensk sommer og en dejlig ferie. ;-) Det ser og lyder herligt.
SvarSletUgh ! Der ramte du lige i mit "jeg elsker Sverige og savner det vildt meget " punkt !
SvarSletTak for skønne billeder :)
Velbekomme Miri. Jeg elsker også Sverige og føler mig heldig at kunne komme dertil jævnligt.
SletDejlige Solbacken, dejlige Sverige! Var I ved Hjertesøbadet? Og på loppis? Knus K
SvarSlet