fredag den 6. april 2012

Laaaang fredag og pudekamp

Mine døtre har hele ferien synes vi skulle have noget ud af dagene og er derfor stået ganske tidligt op. Idag var den 6.30 da de stod og kiggede på mig. Gaab. Normalt står de bare op og hygger sig til vi får manet os op til at komme ud af fjerene. Idag gik der ikke så lang tid før vi selv stod op.
 Vi har haft en herlig lang dag, hvor vi alle har hygget os med hvert vores. Jeg har syet puder i stakke, som billederne vidner om.
 Jeg er ret stolt af mine lynlåse i puderne. De er ret vellykket synes jeg. Jeg har endnu engang gjort brug af DIY fra Kirkesjov. Den kan jeg virkelig anbefale jer. Har brugt den mange gange og alligevel er det først nu jeg rigtig får fat i det. Mest fordi jeg har været lidt sløset med målene. Idag målte jeg mere nøjagtigt af og så var den lige i vinkelskabet :-)

Så fik jeg også syet en dejlig pude af stoffet fra Betty P -den er blevet så fin synes jeg. Lige som jeg har drømt om i min søgen efter det stof. Det prikkede stof har jeg købt for mange år siden hos Fabricworm, men det fås også hos Betty P, så man skal ikke så langt mere :-)

Jeg har sørme også haft tid til at lege med billedredigering. Det er sjovt. Pudebillederne er alle redigeret i PicMonkey, som jeg uden at vide en pind om den slags, vil sige er et sjovt og godt redigeringsprogram.

Ranuklen er redigeret i Pixlr-o-matic som har nogle sjove effekter. Begge programmer er gratis.
Oh, det er godt at have ferie.

I lørdags købte vi en buket ranukler, som er en af mine favoritblomster. Desværre var hovederne så tunge at stænglerne knækkede, men så kunne jeg med god samvittighed klippe dem af og putte dem i små fine indiske "sølv" skåle. Sødt.

4 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine puder i lækre stoffer. Jeg elsker også ranukler, de har den fineste form.

    SvarSlet
  2. WAW for nogle skønne puder. De er allesammen fine, men den pude du har syet af det japanske stof er simpelthen fantastisk. Nøj hvor måtte den bare godt bo i min sofa. Jeg tror jeg bliver nød til at lære at sy lynlås i og gøre mig umage for sådan nogle fine puder vil jeg også elske at eje.

    SvarSlet
  3. Den lilla pude er bare fantastisk, om 2 projekter så må jeg købe til nye projekter.
    Tak for gaven, den er så fin, desværre har vi været i sommerhuset hele påsken, men jeg ved lige hvad den skal bruges til:0)

    SvarSlet
  4. This pillow is so creative.. And that fabric is so good.

    SvarSlet