søndag den 28. april 2013

Bogsalg.


Hej. Så er jeg lige et smut forbi. Jeg har travlt for tiden. Om en uge skal jeg holde min 40 års fødselsdag for mine venner og noget af min familie og ugen efter holder jeg fødselsdag på selve dagen for min familie. Ih, jeg glæder mig.

Jeg har længe gået og tænkt, at jeg ville se at få ryddet ud i mine bunker af bøger. Føler, at de på en eller anden måde lægger en dæmper på min kreativitet fordi de står i mit krea-rum og fylder det hele. Jeg har pinligt mange bøger og nu sælger jeg endnu engang ud af dem, hvis det er noget som har interesse? Jeg har mange flere, men jeg er nød til at tage det i portioner.

Oveni priserne kommer porto, man er også velkommen til at afhente bøgerne hos mig. Læg en besked hvis du er interesseret. OBS!!! Jo tættere vi kommer på næste weekend, jo længere leveringstid, for jeg har jo som sagt lige en fest som skal afholdes ;-)
Material obsession koster 100 kroner, de andre 50 kroner.

 50 kroner
 50 kroner (Zakka-bogen og Institches er solgt)
 50 kroner (Quilts er solgt)
50 kroner (Solgt)

tirsdag den 2. april 2013

Louisiana

I påskeferien tog jeg med mine døtre og søster til Humlebæk, til Louisiana. Det er sindssygt længe siden jeg har været der sidst - som i 18-20 år. Så gensyns glæden var stor. Jeg kom en del på Louisiana da jeg gik i gymnasiet og har set mange spændende udstillinger dér. Ved ikke hvorfor der så er gået så mange år, siden sidst, men det MÅ jeg lave om på.

De udstillinger som var på Louisiana denne gang skuffede bestemt ikke. Tara Donovan-udstillingen var helt eminent. Hendes installationer var opbygget af almindelige hverdagsting, til stor glæde og morskab for os alle fire. Ovenstående installation er knapper som er sat sammen med lim.
 Pap-tallerkener kan mere end bare bruges til at spise på...hold op et stykke arbejde.
 Børne-Louisiana'en var også underholdende. Her et lille udsnit af gækkebreve.
Børnene kunne lave badge's efter inspiration fra Pop-art, som var en anden udstilling på museet. Den udstilling var også virkelig god, men jeg har ingen billeder derfra, da der var for mange mennesker til at jeg kunne komme til at tage gode billeder.
Vi sluttede af med " Gleaming Light's of the Souls", som er en lys-installation af den farverige japanske kunstner Yayoi Kusama. Det stod vi i kø til i 20 minutter, men de få minutter i rummet skuffede bestemt ikke. Det er en fast del af Louisiana samlingen og den kan anbefales, hvis man kommer på de kanter.
Alt i alt en fantastisk dejlig dag, som mindede mig om, hvor vigtigt det er at komme ud og være kulturel og få nogle kulturelle oplevelser med børnene. Mere af det tak.

mandag den 1. april 2013

Forår forår, kom nu snart...

 I går var jeg ude at gå en tur. Solen kaldte på mig og jeg måtte ud og opdage foråret. Der var ikke så meget der vidnede om årstiden, men der var da forårs-bebudere indimellem. Se selv...





søndag den 31. marts 2013

Dymo-neon-lækkerier

Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse når jeg fortæller, at jeg rigtig godt kan lide godt og sjovt gear, når det kommer til håndarbejde og kreativitet.
Jeg var derfor heller ikke sen til at søge efter dymoen, efter at have set den hos Decor8. Jeg fandt den i alletiders skattekiste -Etsy
OHMYBUY var lyn hurtig til at levere varen og det er jo dejligt når den slags sker.



Eneste anke til dymoen er, at tapen ikke klistrer sindsygt godt. Er der nogen som har oplevet det samme?

søndag den 24. marts 2013

sødt med sødt på...

 Så er jeg igang igen med mine små påskerier. Lige som sidste år har jeg kastet mig over små søde påskebilleder, som pryder forskellige poser og punge.
 Det var sidste weekend jeg hyggede mig med det og fik faktisk syet ganske meget på en hyggelig kold søndag. Planen var at de små projekter skulle være med til at sætte fut i symaskinen igen. det håber jeg lykkedes.

 Mere sukkersødt bliver det næsten ikke vel?
 Der er planlagt flere poser.

 Idag læste jeg til min store ærgelse "Brobyggerne" færdig. Det er en fantastisk bog, som jeg kun kan anbefale. Skøn skøn læsning. Hvad skal jeg nu læse? Jeg ved det ikke. Modtager gerne anbefalinger, men hav in mente at jeg ikke gider at læse krimier. Det siger mig ikke noget mere. Vil hellere læse gode romaner.
Der er taget hul på påskeferien. Det er tiltrængt og jeg stor nyder at der er ganske mange dage til jeg igen skal på job.

Hov, må jeg have lov at foreslå jer at følge mig med bloglovin' -klik klik.
Follow my blog with Bloglovin

søndag den 24. februar 2013

Weekend

 Tja, så er det tid til weekendleg igen og da jeg endnu engang knækkede alle mine nåle i symaskinen og slet ikke kunne finde ud af at sy,så måtte jeg kaste mig over noget andet. Det blev så papir.

Det er nu heller ikke så ringe endda.
Jeg er lidt af en copycat her. Kagen er taget fra pinterest og jeg har fulgt opskriften næsten til punkt og prikke. Blot brugt noget andet glasur ;-)
 Jeg har været på jagt efter lidt sjovere frimærker og fandt disse skønheder. Er vild med dem alle....

 ...men denne er jeg specielt pjattet med.
Så har jeg lavet endnu en lille bog. Der er ikke så meget mere at sige.

Kortet med fårene har jeg lavet til Mette for nogle uger siden.
Åh, og så har jeg fået nyt legetøj. Det er sjovt.