tirsdag den 23. februar 2010

Katten og blomsterfeen

Så blev det fastelavn og moren har haft travlt med at sy. Som altid var jeg ret sent ude før jeg kom igang, sjovt nok for jeg ved jo tiden kommer. Anyway, det lykkedes, målet er nået og alle var/ er glade.

fredag den 5. februar 2010

Posy gets cosy

Alicia har været så sød at lade mig låne billedet.

Da jeg så Alicias hæklede tæppe blev jeg helt vild i varmen. Jeg må bare prøve at hækle sådan et. Det er simpelthen bare så fint så fint synes jeg. Så måske det kan få mig til at hækle løs på det tæppe jeg allerede har gang i, for at have gang i to hæklede tæpper på en gang er lige i overkanten.

Det er bestemt ikke første gang at Alicia har fået gang i mit bankende hæklehjerte. Da jeg så hendes Ripple-tæppe var jeg ofte på besøg på hendes blog for at kigge drømmende på dette hæklede vidunder. Jeg nåede ikke længere end til drømmen, for så dukkede hexagontæppet op, som jeg synes var mere overskueligt!!!! Tænk engang.

Alicias blog er iøvrigt en af dem som virkelig fangede mig i denne blogverden. Jeg synes hun laver de mest fantastiske ting og jeg føler mig meget inspireret.

tirsdag den 2. februar 2010

Hexagons og stjerner


For tiden er det lidt småt med de kreative syslerier. Så jeg tænkte at jeg vil vise nogle af mine langtidsholdbare projekter frem. Det hæklede tæppe begyndte jeg på for længe længe siden og det varer sikkert et helt eventyr før det er færdigt. Jeg kom til at tænke på det, da jeg pigerne og jeg havde travet igennem snestormen. Oh, varme tæppe, hvor ville jeg gerne kunne putte mig under dig lige nu:-) Det er takket være Alex at jeg overhoved kom igang med det tæppe. Det skylder jeg hende stor tak for.


Et andet projekt er dette stjernetæppe, som jeg begyndte på efter at have forelsket mig i Hannes skønne bog Nu er jeg desværre gået helt i stå med det tæppe. Det volder mig i den grad problemer. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gøre det firkantet. Det er lidt skørt og jeg kunne sikkert også godt finde ud af det hvis bare jeg gav mig tid til det. Det må være på min to-finish liste for 2010. Det er håndsyet, så det ville da være en skam hvis det strander her.
Har i andre langtidsholdbare projekter, som kunne tåle at komme ud i det fri?